Bliv en del af vores engagerede børnehaveteams på Vestfyn

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du en kreativ tilgang til leg og læring og et hjerte, der banker for børns trivsel og udvikling? Vil du være med til at sætte dit præg på hverdagen i huset, gå på opdagelse og skabe stjernestunder for vores børn? Så kom og bliv en del af vores engagerede teams, hvor vi hver dag gør os umage for i fællesskab at skabe en tryg barndom med nærvær, læring, udfordringer og masser af leg!

Hos Dagtilbuddene i Haarby - Glamsbjerg søger vi to ny kollegaer til vores fantastiske børnehaveteams. 

  1. Hos Børnehaven Uglebo i Glamsbjerg søger vi en pædagog til en stilling på 34 timer, og
  2. Hos Børnehuset Haarby søger vi en pædagog til en stilling på 31 timer.

Begge stillinger er med tiltrædelse den 1. september 2024 eller hurtigst muligt derefter.

Ansøg nu og bliv en vigtig del af vores dedikerede teams, hvor vi sammen skaber en fantastisk hverdag for vores børn i Glamsbjerg og Haarby.

Hvem er vi

Vores huse er fuld af liv og engagement, og du bliver en del af et stærkt hold, hvor fagligheden er omdrejningspunktet, og hvor vi sammen skaber rammerne for lege- og læringsoplevelser for vores børn.

I Uglebo og Børnehuset Haarby vil vi kendes på at favne alle i inkluderende fællesskaber og legemiljøer.

Vi har inspirerende miljøer ude og inde, som indbyder til at udforske, fordybe sig og gå på opdagelse.

Vi har mod på forandringer, vægter fagligheden højt, og arbejder for at sikre en høj kvalitet for alle børn.

Vi arbejder i små og store fællesskaber – vi inspirerer hinanden, griber hinandens idéer og videreudvikler i fællesskab. Tanker og erfaringer deles og er med til at skabe udvikling og et tæt sammenhold.

Du skal vælge os, fordi:

  • Du får faglig ledelse tæt på fra den daglige pædagogiske leder
  • Du får mulighed for at arbejde med mindre børnegrupper, hvor du kan tage udgangspunkt i de mange små og store læringsrum og gruppens behov
  • Du bliver en del af en personalegruppe, hvor du indgår i forpligtende fællesskaber
  • Du får plads til at afprøve nye ideer og bliver en del af et område, hvor vi deler tanker, viden og erfaringer – og hvor vi vægter fokus på udvikling af vores praksis
Hvem er du

Vi søger pædagoger, som har et sundt fagligt fundament, en kreativ tilgang til leg og læring og et hjerte, der banker for børns trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Din evne til at reflektere, at skabe stærke relationer og betydningsfulde mødeøjeblikke – og dit engagement i at bidrage til et positivt læringsmiljø vil gøre dig til en værdsat del af vores børnehus.

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at børne- og straffeattest indhentes, inden ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere

Har du spørgsmål eller lyst til at komme på besøg, så er du velkommen til at kontakte områdeleder Lisbeth Hyrup Hansen; tlf. 51 33 29 35 (tilbage fra ferie 19. august), Mona Jensen, daglig leder Børnehaven Uglebo; tlf. 24 25 04 89 eller Pia Kjær Christiansen, daglig leder Børnehuset Haarby; tlf. 24 63 30 53.

Du kan også se meget om os på vores hjemmeside.

Du kan også få et indblik i, hvad det vil sige at arbejde i en kommune som vores ved at følge #vierassenskommune på de sociale medier.

Ansøgningsfristen er den 21. august 2024. Vi forventer at holde samtaler i uge 35.

Vi har brug for, at du i din ansøgning gør det meget tydeligt, om du søger begge stillinger – eller hvilken stilling du søger.

Vi glæder os til at lære dig at kende og udforske, hvordan du kan være med til at skabe vores børns fremtid i Uglebo og Børnehuset Haarby.

Flyt til Vestfyn

Overvejer du også at flytte til Vestfyn? Så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7bb8eda6)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Assens Kommune - Dagtilbuddene i Haarby - Glamsbjergområdet, Kaj Nielsensvej, 5620 Glamsbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6094353

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet