Pædagog til Ebberup Børnehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at arbejde med børn, og vil du være med til at skabe gode rammer for leg, læring og omsorg i vores børnehus? Er du initiativrig og fuld af god energi? Ønsker du at bidrage til et arbejdsfællesskab, der er præget af gode kollegiale relationer og et professionelt arbejdsmiljø? Så har vi brug for dig!

Hos Ebberup Børnehus søger vi en pædagog til et barselsvikariat på 34 timer pr. uge med tiltrædelse den 1. august 2023, som vil være en del af yngste børnehavegruppe.

Hvem er vi

Børnehuset er en del af Ebberup Landsbyordning, som udover dagtilbud også omfatter Ebberup Skole. Vi er beliggende i et hyggeligt landsbymiljø tæt ved skov og strand.

I landsbyordningen har vi ca. 12 børn i vuggestuen, ca. 55 børn i børnehaven og ca. 260 elever i skoledelen fra 0.-9. klasse, og vi er i alt 48 ansatte.

Stedets fælles vision er: "Vi udfordrer børn og unge, så de trives med at blive så dygtige, de kan." Vi tror på, at børn skal trives med at blive dygtigere – det skal være sjovt at lære og udvikle sig. Samtidig har vi fokus på den røde tråd i børnenes liv fra de starter i vuggestue til de går ud af 9. klasse, og vi har fokus på netop at give børnene en god start.

I Børnehuset er børnene opdelt i fire grupper; vuggestue, yngste, mellemste og ældste gruppe. Vi prioriterer udeliv højt og sætter legen i fokus. Vores legeplads er stor og med egen skov, som vi flittigt benytter, ligesom vi bruger lokalområdet i form af skov, strand og by. Vi skaber fællesskaber og venskaber på tværs og har fokus på både det enkelte barns og børnegruppens trivsel og udvikling. Desuden arbejder vi med fleksible og udviklende læringsmiljøer.

Hvem er du

Vi søger en kollega, som:

  • Har omsorg og empati i forhold til det enkelte barn
  • Formår at sætte rammer for børnene på en anerkendende måde
  • Kan arbejde selvstændigt og har lyst til at igangsætte aktiviteter og leg
  • Kommer med energi og arbejdsglæde, som du har lyst til at dele ud af
  • Er ansvarlig, åben og imødekommende i samarbejdet med øvrige kollegaer og forældre
  • Trives i et fagligt miljø, hvor det er naturligt at reflektere over praksis.
Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er et barselsvikariat på 34 timer ugentligt med tiltrædelse pr. 1. august 2023.

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest indhentes, inden ansættelsen kan finde sted. 

Vil du vide mere

Er du interesseret i ydereligere oplysninger omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Bethina Laugesen på tlf. 30 57 73 77 eller leder Karin Christiansen på tlf. 20 43 83 89.

Du kan også læse mere om Landsbyordningen Ebberup på www.ebberupskole.dk eller på vores facebookside.

Der er ansøgningsfrist den 4. juni 2023, og samtaler afholdes i uge 23.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a7b9a1eb)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Assens Kommune - Ebberup Skole, Skolevej, 5631 Ebberup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=a7b9a1eb&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839667

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet