Sygeplejerske til plejehjemmet Æblehaven i Haarby

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi du aktivt være med til at udvikle sygeplejen på Æblehaven med fokus på udfordringerne i det nære sundhedsvæsen? Lægger du vægt på, at et plejehjem skal være et hjem med professionel pleje, når der er brug for det? Og har du lyst til at blive en del af et fællesskab med dygtige og erfarne kollegaer, hvor vi har fokus på både at dyrke og styrke det faglige og sociale? Så kan du blive vores nye kollega!

Hos Æblehaven i Haarby har vi en fast stilling som sygeplejerske ledig pr. 1. august 2023 eller efter aftale på 32 timer ugentlig.

Du skal arbejde hverdage og som udgangspunkt også hver 4. weekend, hvor du deltager i den direkte pleje. To dage om ugen arbejder du kl. 8-16, for at du også møder aftenvagterne, og ellers er din arbejdstid kl. 8-14.30.

Hvem er vi

Æblehaven er et Eden registreret plejehjem. Det betyder, at vi har fokus på, at livet skal være værd at leve hele livet, og hverdagen skal være på beboernes præmisser. Vi tager udgangspunkt i beboernes ønsker for en god hverdag, hvor der er plads til, at vi er forskellige og har forskellige ønsker, rytmer og individuelle behov.

Vi lægger vægt på muligheden for pludselige indskydelser i hverdagen, og vi har fokus på at eliminere følelsen af ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed gennem spontanitet, inddragelse og nære relationer i det daglige.

Vi har 36 beboere og 4 huse. Hvert hus har 9 beboere og sit eget særkende, og vi fungerer som små familier i de enkelte huse. Vi lægger vægt på, at hvert hus som udgangspunkt har sit eget personale, som er en naturlig del af familien i huset sammen med beboerne.

Det ene hus har 3 aflastningsstuer, som ofte rummer komplekse beboere med behov for store sygeplejefaglige kompetencer, og du skal være en aktiv del af teamet i dette hus. Desuden vil du være den, som er "allround" i alle huse, og som også kan stå for den direkte pleje hos særligt komplekse borgere.

Du vil få dygtige og erfarne kolleger, som glæder sig til at byde dig velkommen i deres familier og aktivt vil bruge din faglige viden og dig som sparringspartner i hverdagen.

Vi har også hund, katte og fugle i udendørs voliere til stor glæde for vores beboere.

Hvem er du
  • Du har gerne erfaring inden for området, men oplæring kan finde sted.
  • Du tager i din sygepleje afsæt i de principper og værdier, som Eden Alternative bygger på, i mødet med beboerne og deres familier.
  • Du er fagligt velfunderet rundt om den ældre medicinske beboer med meget komplekse lidelser, og bruger din viden aktivt i det daglige i et konstruktivt samarbejde med øvrige medarbejdere.
  • Du er den sygeplejefaglige kontakt i alle fire huse med udgangspunkt i medarbejdernes og beboernes behov og skal kunne lede, koordinere og udvikle sygeplejen.
  • Du deltager naturligt i plejen ved komplekse beboere.
  • Du har sundhedspædagogisk erfaring, som du bruger i formidlingen af sygeplejen som sparringspartner med udgangspunkt i personalegruppens sygeplejefaglige viden.
  • Du er ansvarlig for undervisning af personalet i de sygeplejefaglige områder og står for planlægningen af strukturerede assistent møder.
  • Du søger aktivt den nye viden, der er forudsætningen for, at vi altid er up to date med det sidste nye inden for sygeplejefaglige område.
  • Du er koordinator i vores sygeplejefaglige udvikling og forstår at medinddrage dine kolleger aktivt i projekter, både projekter der kommer udefra, og dem du sætter i gang.
  • Du har en høj grad af fleksibilitet i hverdagen, ser hvor der er brug for hjælp, er anerkendende, hjælpsom og kan skære igennem, når det er nødvendigt.
  • Du har fokus på, at bruge beboernes egne ressourcer, og ser beboernes egne familier som vigtige samarbejdspartnere.
  • Du indgår i et anerkendende arbejdsfællesskab med dine kollegaer på tværs af alle fire huse og sammen med dine øvrige sygeplejerskekolleger i plejeboligerne.
  • Du har fokus på vidensdeling i hverdagen og på tværs af området.

Beboerne siger:
Vi vil gerne have en sygeplejerske, der har tid til os, som naturligt kommer rundt til os i hverdagen, og som vi kan tilkalde, når vi har behov. Sygeplejersken må også gerne kunne tage med til lægen i en akut situation.

Dine kolleger på Æblehaven siger:
Vi har brug for en sygeplejerske, der er til stede de fleste hverdage, og som vi kan bruge fagligt, når vi har behov for undervisning og sparring. Sygeplejersken skal også kunne være med i plejen ved vores meget komplekse beboere.

Dine sygeplejerskekolleger siger:
Vi har et alsidigt og spændende job, der giver mulighed for konstant udvikling, og som er meget bredt og fagligt udfordrende. Det giver tilfredshed, at vi selv er med til at forme stillingen. Vigtigt med sparring på tværs i organisationen.

Læs mere i Job og personprofil for sygeplejerske i almene plejeboliger i Assens Kommune.

Vi tilbyder
  • Du får stor mulighed for at udvikle dine kompetencer og vil, som en del af det at være et registreret Eden hjem, komme på en tredages uddannelse i Eden filosofien.
  • Du får undervisning i Nexus omsorgssystem og FMK.
  • Du får mulighed for at erhverve et diplom modul i "Den ældre svækkede medicinske patient".
  • Du bliver en del af et fællesskab, hvor vi arbejder naturligt med det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, som du skal kunne se dig selv som en aktiv del af.  
  • Du bliver en del af netværket af sygeplejersker i plejeboligerne med faste møder og herforuden også i netværket af den samlede sygeplejegruppe i kommunalt regi med strukturret undervisning.
  • Du får også sparring af de fælles kommunale sygeplejersker med superbrugerfunktioner inden for forskellige faglige områder.

Vi arbejder med udgangspunkt i de personalepolitiske værdier i kommunen, som derfor naturligt præger vores hverdag.

Der vil være mulighed for at arrangere en følgedag med en af dine sygeplejerskekolleger i plejeboliger, for at du kan få et indblik i arbejdet som sygeplejerske i plejeboliger.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest ved ansættelsen.

Vil du vide mere

Har du brug for yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at henvende dig til leder Birthe Badstue på tlf. 64 74 76 94.

Ansøgningsfristen er den 5. juni 2023, og ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 24.

Vi ser frem til at høre fra dig!


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=03a723ea)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Assens Kommune - Plejecenter Æblehaven, Syrenvej, 5683 Haarby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=03a723ea&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836657

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet